.

Træningslejr i Tjekkiet i påsken

romaskine1_small1

14-årige Naaja Lidsmoes fra Ringsted Roklub tager i påsken til Tjekkiet på træningslejr via Ringsted Roklubs nyligt indgåede samarbejde med Maribo Kajakklub. Ringstedpigen skal afsted fra 26. marts til 10. april, og træningslejren foregår i Tyn, der ligger knap 125 km. syd for Prag. Træningen er lagt på floden Moldau.

Træningslejren bliver primært forberedelse til den kommende sæson, men vil også give Naaja en solid baggrund,  når hun efter sommerferien skal starte på den nye kajaklinie på Vejle Idrætsefterskole, der er et tiltag i samarbejde med Vejle Kajakklub.

Efter efterskoleopholdet , der starter i august i år, kommer Naaja i sommeren 2011 tilbage til RRK.

En typisk træningsdag på træningslejren i Tjekkiet i påsken kommer til at se således ud:

7.00 løb  – 7.30 Morgenmad – 8.45 Afgang til klub  – 9.00 Rotræning ca. 1½  time / Vægttræning – Middag 12.30 – 15.45 Afgang til træning – 16.00 Rotræning – 19.00 Aftensmad.

Omkring 25 roere skal afsted på træningslejren. Begge Ringsteds ungdomstrænere i kajak Jan Christensen og Christian Amdisen har tidligere været på træningslejr samme sted.

Comments are closed.