.

Vinterbaderne

I de skønne omgivelser ved Haraldsted Sø, som en del af Ringsted Ro- og Kajakklub, tilbydes vinterbadning i Ringsted.

Man kan tilmelde sig Vinterbadeklubben ved at sende en mail til vinterbaderne@ringstedroklub.dk, hvor du oplyser din fødselsdato (ikke cpr.) navn, adresse, mail og tlf.

Herefter vil du modtage en bekræftelse på om du kan blive medlem, og du vil kunne anmode om medlemskab af facebookgruppen: “Vinterbaderne Haraldsted Sø” som er en lukket gruppe for betalende medlemmer. Men du er altid velkommen på vores åbne Facebook side.

Sæsonen går fra 1/10 til og med 31/3. Børn under 18 år kan deltage gratis ifølge med forældre.

Der er badebro fra 2023 og en sauna fra 2019 med plads til 26-28 personer. Derudover tilbydes saunagus ca. 3 gange om ugen med uddannede gusmestre, og indimellem kan det være en lørdag eller søndag.

Adressen er Ejlstrupvej 160, 4100 Ringsted