.

Kajaktur til Københavns kanaler

Kajaktur til Københavns kanaler d. 26. august

Mødetid: Søndag kl. 0800 – Hjemkomst: Søndag kl. 1600
Længde: Ca. 15 kilometer

Nyd et par timer på vandet og se København fra en anden side. Turen begynder ved Enghave, bag ved H.C. Ørsteds værket. Nord på under Langebro til Frederiksholmskanal, Slotskanalen og Holmens Kirke, lige over for Børsen. Vi sejler ud gennem Børsgraven og inderhavnen til Nyhavn, et malerisk sted med en hyggelig atmosfære, mange smukke gamle huse og flotte sejlskibe. Nyhavn er til trods for sit navn en af de ældste dele af Københavns Havn. Kanalen blev udgravet af soldater fra 1671 – 1673. For enden af Nyhavn ved Kgs. Nytorv står et stort anker. Det er et mindesmærke for de 1600 danske søfolk, der omkom under 2. Verdenskrig. Vi stikker over havnen til Christianshavns kanal. Her kan vi spise på en lille Cafe. Her kan du næsten dyppe tæerne i vandet og betragte havnerundfarterne og andre fartøjer glide forbi, mens vi spiser vores mad på cafeen under åben himmel. Til frokost kan du få salater, sandwich og frokostretter. Vi køber vores frokost her. Hvis nogle ønsker at gå en tur op til ”Amager gade”, er der mulighed for det. Turen er for ALLE

Tilmelding: Til Mette på Email: hesk.meze@gmail.com Senest: Fredag den 17. august.

Comments are closed.