.

Paddle Battle Cup i Sundby Kajakklub

3 ungdomsmedlemmer, Frederik Corell  (U12), Mikkel P. ( U14) og Niklas P. (U14) stillede op i ovennævnte stævne. Vi startede tidligt søndag morgen, vi mødtes i klubben kl. 8:30 og pakkede bilerne. Kl. 9:50 ankom vi til SK’s flotte nye klubhus… men som har verdens mindste p.plads og grund! Det lykkedes dog at kante biler, trailere og kajakker ind og til ledermødet fik vi puslet de sidste brikker på plads og stævnet kunne begynde.

Frederik var den første der skulle deltage. i U12, 4x200m. stafet. Der fik han en flot 2. plads sammen med sit hold; 2 piger og en dreng fra henholdsvis ARK, Neptun og Sorø. Dernæst var det Mikkel og Niklas’ tur i U14. Niklas roede, med sit hold; 1 pige og 2 drenge,  2 fra VKKC og 1 fra Hellerup, sig til en flot 1. plads.  Mikkel kom, med sit hold, 2 piger og en dreng, fra VKKC, ARK og Hellerup, ind på 2. pladsen.

Så var det U12, K2. Her kom Frederik ind på 2. pladsen, sammen med Mark Sørensen fra Sorø. I U14 roede Niklas sig, sammen med Mikkel Rimmen fra VKKC,  ind på en flot 2. plads. Vor Mikkel var lidt uheldig med sin makker fra ARK, de havde bla. en kollision,og kom ind som 6. og sidste.

I individuel K1, 2000m. væltede regnen ned i stride strømme, det regnede så meget at børnene på vandet ikke kunne høre starteren, men endelig kom feltet afsted, man startede klasserne med 2 min. mellemrum, de ældste først. Frederik kom ind på en super flot 4. plads i U12, med mere end 30 sek. ned til de sidste 2 deltagere. Mikkel brugte sine opsparede frustrationer fra K2 fiaskoen, og roede sig ind på en flot 4. plads, efterfulgt af Niklas på 5.pladsen. Mikkels makker fra K2’eren, blev sidst i klassen, mere end et 1/2 min. efter Mikkel.

Tak til Simon, han gjorde et rigtigt godt arbejde som holdleder, tak til Kim og til forældrene der bakkede op om deres poder og medbragte kage og  jordbær… bliv endelig ved med det 🙂

Resultatlisten kan ses på DKF’s hjemmeside og jeg håber jeg snart får nogle billeder fra vor medbragte fotograf.

kh Jørn

 

 

Comments are closed.